Find vejen hjem til dig selv

Slip spændinger og anspændthed med kropsterapi

Totum Kropsterapi er en effektiv behandlingsform til dig, der gerne vil give slip på spændinger, anspændthed eller traumer.

Det kan være smerter, uro, sorg, lavt selvværd, stress eller angst.

Kroppen husker alt det vi har været igennem, og mange fysiske spændinger er respons på mentale eller følelsesmæssige tilstande.

Krop, sind og sjæl er én helhed.

Kropsterapi inddrager åndedrætsterapi, massage, pulseringer, akutryk, zoneterapi og samtale. Du kan også tilvælge cupping.

Personlig yoga er yoga skræddersyet til lige præcis dig og dine fokusområder. Du får en kreativ og personlig undervisning på video eller til dit event (firmayoga, polterarbend, fødselsdag, date etc).

Er du nysgerrig på mere, eller har du lyst til at booke en tid, så må du altid ringe eller skrive på:
41 60 26 81   

Hvordan foregår kropsterapi?

I kropsterapi arbejder vi med sammenhængen mellem krop og sind. Vi arbejder med følelser, traumer og alt det der fylder i hverdagen. Her er der plads til dig og der er ikke noget, der er tabu eller forkert. 

Vi starter med en samtale hvor vi sammen danner os et overblik over hvad du gerne vil arbejde med i sessionen. Når du er klar kommer du op på briksen - du starter med at ligge på ryggen. 

Kropsterapi består af messageteknikker, pulserende massage, zoneterapi, akupressur, energiarbejde, åndedrætsterapi og samtale. Behandlingen kan veksle mellem beroligende og aktiverende teknikker og der kan være både ro og dialog.

Jeg vil ofte bruge teknikker der arbejder helt ned i "maskinrummet" - det vil sige, at vi arbejder med hormonsystemet, nervesystemet, triggerpunkter og meridiansystemet.

Sessionen tager udgangspunkt i det du fortæller mig og det jeg sanser og mærker ved brug af min indføling, intuition og faglige viden.

Sidst i sessionen støtter jeg dig til at finde ro og "lande" godt inden vi siger farvel.

Når du kommer hjem er det godt at drikke godt med vand, støtte kroppen i det, den kalder på og være kærlig ved dig selv. 


Klient-udtalelser

 "Super dejlig oplevelse og Julie er bare mega dygtig. Jeg følte mig virkelig set, hørt og forstået, som den jeg er. Selve behandlingen foregår i dit tempo og jeg gik derfra afslappet, glad og positiv"

Alberthe

- klient kropsterapi 

Yderst professionel behandling hvor jeg følte mig helt igennem tryg i Julies kyndige hænder. Hun havde en enorm indfølingen i, hvad jeg havde brug for, og hvor meget tryk der skulle lægges undervejs. Jeg går fra behandlingen med en lækker blød ryg og med gode specifikke øvelser til mine forskellige problematikker. En kæmpe anbefaling herfra. 

Rebekka

- Klient kropsterapi

Som uddannet massør, og med over 12 års erfaring indenfor området, har det altid været vigtigt for mig at udforske og undersøge andre former for terapi og behandlingsmetoder.

 Det er dog først for nyligt, at jeg har haft mulighed for at afprøve Totum Kropsterapi hos Julie Gissel.Til at starte med havde jeg nok en anderledes idé om, hvad jeg skulle bruge behandlingen til, samt hvordan behandlingen foregik.
Men efter et par behandlinger, gik det mere og mere op for mig, hvordan jeg selv skulle agere i terapien, og hvad jeg skulle forvente at få ud af et terapiforløb.
Og her kan jeg kun sige, at hos Julie Gissel har jeg følt mig i trygge hænder fra dag ét af. På trods af hendes unge alder og tidlige start på uddannelsen, så er hun fuldt fortrolig med de teknikker, der hører til uddannelsen.
Og lige meget hvad der dukker op under forløbet, bliver det taget imod troværdigt, ansvarsfuldt og med en imødekommenhed, som jeg sjældent har oplevet. Derfor vil jeg gerne takke Julie Gissel for den hjælp og støtte, i min personlige udvikling, som hun har givet mig indtil videre.
Hvilket naturligvis også er derfor, at jeg gerne giver hende mine bedste anbefalinger og ser frem til flere fremtidige behandlinger hos hende.

Asbjørn

- Klient kropsterapi